Alt det foregående kan man ændre på uden at forlade sin kontorstol eller redaktionslokalet. Det vil give en mere opmærksom og bredere journalistik - men næste skridt går ud i virkeligheden. Ud at skaffe nye kontakter.
[Fra den store verden]
Nye kilder:
"Rainbow Rolodex" kalder amerikanerne fænomenet: At skaffe sig en kildeliste, der omfatter folk fra alle mulige grupper i samfundet, brune, sorte eller grønne. Det ene formål er at skaffe sig kilder i de enkelte grupper og lade dem tale for sig selv om deres egne problemer i stedet for at høre sagen præsenteret fra socialarbejdere eller politi, der taler om dem. Det andet er at skaffe sig kilder, der har minoritetsbaggrund, men egentlig søges som kilder af andre grunde.
De første skridt kan være:
• Find de lokale organisationer, kaffeklubber o.l., og giv medarbejderne tid til at tage derud - ikke for at skrive, kun for at tale med folk og blive klogere. Nogle vil sikkert blive mødt med lidt skepsis, de fleste vil møde positiv interesse. Vær åben og klar om, hvorfor I ønsker kontakt og viden fra dem. Fortæl om, hvordan de kan henvende sig til redaktionen, og vær parat til at fortælle om redaktionens nyhedskriterier og opfattelser af en journalistisk historie.
• Find de lokale medier - radiostationer og blade - for de forskellige grupper, der er flere, end man tror. Snak med dem også - få om muligt deres medarbejdere med i lokalt pressearbejde eller lav en journalistisk diskussionsaften. De kan føre til andre kilder, når der er brug for det.
• Ring til skolevæsen, kommune, læreanstalter og spørg efter medarbejdere med anden etnisk baggrund. Især akademiske institutioner vil oftest have en del. Ring til dem og diskuter muligheden for at optræde som kilder.
• Gør det til en pointe, at hvis to kilder kan udtale sig om et emne, så brug den med etnisk baggrund. Lad den pakistanske læge på skadestuen tale om hvepsestik i stedet for den norske. Det er med til at vise, at minoritetsbefolkningen er lige så varieret som den traditionelt-nordiske befolkning. Mange journalister
er tilbageholdende over for dette. Flere har sagt i undersøgelser og
interviews, at de føler sig usikre over for f.eks. at henvende sig til en
kvinde med muslimsk tørklæde, når de laver voxpops/fem på gaden - de er
bange for sproglige vanskeligheder, regner måske i det stille ikke med, at
vedkommende har noget at sige. Også journalisterne har brug for tid,
refleksion, uddannelse og støtte for at få dette til at lykkes.
|
Syv grundsætninger om multikulturelle redaktioner
1. "If you keep doing what you're doing, you'll keep getting what you're getting"
2. Etnisk rekruttering skal baseres på journalistiske kvalitetsmål, ikke på medfølelse
3. Man kan ikke finde en ressource ved at lede efter en mangel
4. Det kommer kun til at fungere, hvis ledelsen er 100 procent med
5. Indhold og rekruttering er to sider af samme sag
6. Multikulturel journalistik er et redaktionelt ansvar, ikke et individuelt
7. Gør det for de læsere,
I har i dag, og tænk på dem, I vil have i morgen
|
