Den egentlige ligestilling er til stede den dag, at nordiske borgere med minoritetsbaggrund er repræsenteret blandt læsere, lyttere, seere og som studerende på journalistuddannelserne i samme omfang som alle andre. Til den tid vil vi slet ikke tale om minoritetsbaggrund mere.
Men sådan er det ikke i dag. Da jeg for nogle år siden lavede avisværksteder for nogle skoleklasser, hvor mange børn var indvandrere, var der hele klasser, hvor ikke én eneste familie holdt avis. Dansk tv og radio var heller ikke noget, der blev brugt i hjemmene (det var for resten svært at nå deadline på seks timer, når man skal begynde med at forklare, hvad en avis overhovedet er).
Det er svært at gøre noget ved, om mediefagene ikke har høj status i nogle af de store indvandrergrupper. Men én årsag til, at journalistfaget er fjernt for flerkulturelle unge, er, at medierne er usynlige for dem, indtil de er ret store, fordi de nationale medier ikke spiller nogen særlig rolle i deres forældres liv. Og det kan pressen selv gøre noget ved.
Hvis man ønsker at tiltrække de gode unge med minoritetsbaggrund til journalistikken, må man aktivt ud og opsøge dem.
•
Journalister og medier i et lokalområde kan sammen lave en model for,
hvordan man kan lave emne-timer eller - dage for de større skoleklasser,
diskutere pressens rolle med klasserne og fortælle om det journalistiske
håndværk.
• Man kan arrangere
nyhedsværksteder, hvor klasser kan producere avis, radio og tv -
mediateker som dem, Jyllands-Posten og VG etablerede under store
omkostninger for få år siden, kan med dagens digitale teknik (og et noget
lavere ambitionsniveau) kopieres for en ganske lille
investering.
•
Sydsvenska Dagbladet arrangerede skrive-sommerlejr for en gruppe interesserede unge med flerkulturel baggrund. Gennem en uge fulgte de avisproduktionen, skrev selv en lokalavis og fik den produceret. Én af de unge skriver i dag kommentarer til avisen og er i gang med en højskole-journalistuddannelse. Det er langsigtede investeringer, hvor
man skyder med bredhagl - og det koster en indsats, som vil have et svært
målbart resultat. Måske vil det trække én, to eller tre unge ekstra til
journalistfaget med den deraf følgende øgede bredde og kompetence. Og det
vil måske også være med til at give potentielle nye læsere, lyttere og
seere -
i grupper, der kun i begrænset omfang bruger medierne i dag.
|
Syv grundsætninger om multikulturelle redaktioner
1. "If you keep doing what you're doing, you'll keep getting what you're getting"
2. Etnisk rekruttering skal baseres på journalistiske kvalitetsmål, ikke på medfølelse
3. Man kan ikke finde en ressource ved at lede efter en mangel
4. Det kommer kun til at fungere, hvis ledelsen er 100 procent med
5. Indhold og rekruttering er to sider af samme sag
6. Multikulturel journalistik er et redaktionelt ansvar, ikke et individuelt
7. Gør det for de læsere,
I har i dag, og tænk på dem, I vil have i morgen
|
