Læsere af Bergens-Avisen bliver hver lørdag mødt på avisens side 2 af en artikel med firefarvefoto, der udspringer af byens flygtninge- og indvandrermiljø. Indfaldsvinklen er som regel positiv af typen "Det vidste du ikke, vi havde her i Bergen".
Et emne har været "Ti gode ting, der er at sige om Colombia" fra en gruppe colombianske flygtninge. Et andet "Sådan laver man kaffe, hvis man er etiopier". En tredje var om "Voz Latina", en lokalradio, der sendte på spansk.
Årsagen er Girma Mulat, en redaktør, der måtte flygte fra Etiopien til Norge. Idéen til serien var hans egen, og han opsøger historierne via et internationalt kulturhus, kontakter og tips til avisen. Hver uge får læserne et indblik i en ukendt verden, som er lige rundt om hjørnet fra, hvor de bor. Girma Mulat skriver på norsk, men sproget rettes til af en redaktionssekretær.
På Västmanlands Läns Tidning i Sverige mødte læserne jævnligt kommentarer og klummer fra Geeta Shrestha[8], indvandret journalist fra Nepal. Emnet var frit, men oftest handlede de om betragtninger over forskellene mellem livet i Sverige og i Nepal - en fortolkning, som VLTs læsere sandsynligvis sjældent havde set.
I avisen Rosengård, der udgives af Sydsvenska Dagbladet i det mangekulturelle Rosengård i Malmö, efterlyses kolumnister med etnisk baggrund, og avisen har i sommeren 2001 arrangeret skrive-sommerlejr for otte unge med minoritetsbaggrund, hvoraf en eller flere nu skriver kommentarer i avisen.
Set fra redaktionens side er skribenterne og artikler et blik ind i en verden, læserne ikke kender, selv om den er lige uden for deres egen gadedør. Politisk set er det også et signal om åbenhed, human indstilling, parathed til at se på verden med andre øjne - ligegyldig i hvor høj grad det så end spejler sig i resten af avisen.
Initiativerne kan indholdsmæssigt handle om forskelligheden, overfladisk betragtet. Men de kan lige så godt handle om lighed - hvordan en etiopier bliver overrasket over de samme ting som en nordmand, når han møder en latinamerikansk kultur. Hvordan kvindediskrimination opleves på relativt ens måde i Nepal og Sverige. En kommentator kan være en brobygger og en øjenåbner for de nuværende brugere af mediet, og artiklerne kan være med til både at nuancere og afmystificere det "fremmede".
Hvordan kan man finde en kommentator? Måske skulle man prøve at finde et par stykker. Mulige veje:
• Helt enkelt: Efterlys dem i
avisen/medier
• Udskriv en kronikkonkurrence
•
Brug kontakter i skoler og kulturinstitutioner til at finde personer, man kan opfordre. Gør det klart - internt og eksternt - hvilken type af tone og emnekreds, man ønsker.
|
Syv grundsætninger om multikulturelle redaktioner
1. "If you keep doing what you're doing, you'll keep getting what you're getting"
2. Etnisk rekruttering skal baseres på journalistiske kvalitetsmål, ikke på medfølelse
3. Man kan ikke finde en ressource ved at lede efter en mangel
4. Det kommer kun til at fungere, hvis ledelsen er 100 procent med
5. Indhold og rekruttering er to sider af samme sag
6. Multikulturel journalistik er et redaktionelt ansvar, ikke et individuelt
7. Gør det for de læsere,
I har i dag, og tænk på dem, I vil have i morgen
|
