Hvilke ord vil vi bruge i spalterne eller æteren, når vi beskriver minoritetsspørgsmål? Hvornår nævner vi, hvilken nationalitet nogen har?
Man kan ikke udstikke retningslinjer på dette område, for ordene lyder forskelligt i de forskellige nordiske ører - og sprogbrug omkring minoriteter skifter hele tiden. Eksempelvis var ordet "andengenerations-indvandrer" i Danmark for nogle år siden et relativt neutralt begreb, om end upræcist - i dag bærer det et læs af negative konnotationer med sig. På den politisk korrekte side hører man ofte ordet "nydansker" - men at overføre det til norske forhold og tale om "ny-norsker" eller "ny-nordmand" ville kun blive latterligt.
Nogle enkle retningslinjer kunne være:
•
Nævn kun race eller etnisk baggrund, hvis det er nødvendigt for at forstå artiklens sammenhæng. Check, om det ville være relevant, hvis personen var dansk/norsk/svensk/finsk.
•
Spørg i så fald folk, hvad de selv kalder sig, eller hvordan de gerne vil omtales. En kurder vil ikke nødvendigvis se sig selv optræde i medierne som tyrker. Og det kunne jo også være, at en interviewet kalder sig "dansker med pakistansk baggrund". Eller dansker, måske?
•
Brug ikke ord, som grupperne selv tager afstand fra.
•
Vær så præcis som muligt, hvis det er væsentligt at tage etniciteten med. At skrive, at et menneske er vietnameser eller palæstinenser giver en hel del information, som ikke rummes i ordet "indvandrerbaggrund".
•
Pas i det hele taget på med ord som "indvandrer". For det første er flere og flere med minoritetsbaggrund faktisk født i de nordiske lande og ikke indvandret. For det andet er det ofte et meningsløst samlebegreb for hundredtusindvis af mennesker med vidt forskellig baggrund.
•
Lad være med at formode noget om folks baggrund eller kultur, men spørg dem - man er ikke nødvendigvis muslim, bare fordi man er fra Syrien.
•
Undgå de generelle vendinger, også selv om de bruges af kilderne, f.eks. hos politiet. Hvordan ser en mand med "jugoslavisk udseende" ud? At spørge kilden om det, giver ikke dårligere journalistik!
•
Overvej de dramatiske udtryk nøje - flere af overskrifternes "flygtningebølger", der "væltede ind over landet" har vist sig at dække over ganske små stigninger. I Sverige påvistes det for nylig, at menneskesmugling og narkosmugling beskrives med nogenlunde samme termer - og som noget farligt udefra, der truede Sverige.
•
Lav en ordbog på redaktionen og distribuér den til alle med jævnlige opdateringer. Kan indeholde f.eks. præcisering af begreber (forskellen på en flygtning og en asylansøger), ja-og-nej-ord ("muhamedaner er nedsættende og bruges ikke"). Se eksempel på næste side.
Beskriv virkeligheden, som den er - hverken mere eller mindre dramatisk. Ved unødigt at nævne race eller etnisk baggrund bidrager man til billedet af, at der er noget u-almindeligt ved ikke at have otte generationer af blåøjede bønder hjemme på gården i den genetiske bagage.
På Ryerson University i Toronto, Canada, har man udarbejdet en multikultur-ordliste for journalister. [Her er begyndelsen]
|
Syv grundsætninger om multikulturelle redaktioner
1. "If you keep doing what you're doing, you'll keep getting what you're getting"
2. Etnisk rekruttering skal baseres på journalistiske kvalitetsmål, ikke på medfølelse
3. Man kan ikke finde en ressource ved at lede efter en mangel
4. Det kommer kun til at fungere, hvis ledelsen er 100 procent med
5. Indhold og rekruttering er to sider af samme sag
6. Multikulturel journalistik er et redaktionelt ansvar, ikke et individuelt
7. Gør det for de læsere,
I har i dag, og tænk på dem, I vil have i morgen
|
