At ændre på indhold og rekruttering kræver ændringer i organisationen. Derfor må et seriøst projekt om multikulturel journalistik forankres i ledelsen med den deraf følgende forpligtelse til at konkretisere det, implementere det og følge op på målene i den daglige virksomhed. Ildsjæle i organisationen er godt og nødvendigt i udførelsen, men det er et ledelsesansvar at formulere princip og strategi for indsatsen.
Eksempler på en sådan strategi har typisk de nationale public service radio- og tv-stationer, der også har en særlig politisk forpligtelse på området. I Sveriges Radios "Policy for kulturell mångfald"[1] står der f.eks.:
"Sveriges Radio har ett särskilt uppdrag att i sin programverksamhet spegla det mångkulturella samhället. I propositionen "En radio och TV i allmänhetens tjänst 1997-2001" skriver regeringen att "public service verksamheten bör tjäna en process som gör att nya etniska grupper inlemmas i det svenska samhället och ökar deras förutsättningar att delta i samhälls-och kulturdebatten". Av propositionen framgår också att Sveriges Radio ska arbeta aktivt för att rekryteringen av anställda inom Sveriges Radio avspeglar det mångkulturella samhället.
Eftersom programverksamheten är till för alla grupper i samhället ska kulturell mångfald vara en självklar del av SR:s verksamhet. I en organisation med ledstjärnorna öppenhet, lust och kvalitet ska det vara naturligt att ha medarbetare med olika kunskaper, erfarenheter och kulturell bakgrund. Detta bidrar till att motverka främlingsfientlighet och rasism samtidigt som det ökar konkurrenskraften mot andra medier.."
Hos Danmarks Radio er det etniske aspekt også med i punkt 2 af virksomhedens idegrundlag [2]:
"DR skal skabe muligheder for dialog mellem de mange sociale, etniske, politiske og kulturelle grupperinger i det danske samfund. Programvirksomheden skal herved bygge bro over kløfter og medvirke til at sikre de sammenhænge, som er en forudsætning for et demokratisk kultur-samfund."
Mange aviser føler samme forpligtelse til at spejle samfundet og dets begivenheder bedst muligt og vil skrive under på store dele af public service-tankegangen - også hvad angår den etniske (re)præsentation. På næste side findes det "Diversity Statement", som den amerikanske redaktørforening vedtog i 1998.
At formulere et overordnet princip virker måske grandiost - men det giver over for både medarbejdere og offentligheden et profileret udsagn: "Dette er, hvad vi står for. Dette er det værdigrundlag, som vores journalistik bygger på."
Samtidig er det at formulere princippet den letteste del af det hele. Det svære er udmøntningen. Hvad betyder det i det helt konkrete daglige arbejde - fra ansættelsespolitikken til redigeringen af sportssiderne - at ville spejle det multikulturelle samfund? Hvordan skaber vi opbakning til udførelsen? Hvor mange ressourcer skal der bruges, før dette lykkes? Hvad er succeskriterierne - for os, på vores redaktion?
[Fra den store verden]
|
Syv grundsætninger om multikulturelle redaktioner
1. "If you keep doing what you're doing, you'll keep getting what you're getting"
2. Etnisk rekruttering skal baseres på journalistiske kvalitetsmål, ikke på medfølelse
3. Man kan ikke finde en ressource ved at lede efter en mangel
4. Det kommer kun til at fungere, hvis ledelsen er 100 procent med
5. Indhold og rekruttering er to sider af samme sag
6. Multikulturel journalistik er et redaktionelt ansvar, ikke et individuelt
7. Gør det for de læsere,
I har i dag, og tænk på dem, I vil have i morgen
|
