På digitale vinger

 

Hugin og Munin – Odins ravne, der hver morgen fløj ud og kom tilbage med nyheder fra begivenhederne i Asgård, Valhalla og resten af Norden. Verdens første journalister, holder nogen af at sige… Er de blevet overflødige nu? Får Odin en sms?

At gribe tilbage i nordisk mytologi er måske en stor armbevægelse. Men de nordiske landes fælles ståsted for oplysning og demokrati har været udgangspunktet for, at denne antologi er blevet til.

 

Projektet blev bevilget og igangsat, mens udviklingen mod den totale digitalisering gik med turbofart, og der ikke syntes at være nogen ende på mulighederne i nye tjenester, e-handel og e-annoncering. Man berusedes i de nye muligheder – samtidig med, at mange følte en vis bekymring for, hvor de traditionelle mediers fremtid var.

 

Forudsætningerne ændrede sig brat i 2001, økonomien blev hårdere presset, annoncetallene veg tilbage – også længe før 11. september. Det krævede fokus på, hvad man egentlig kan og skal sælge som nyhedsmedium – ligegyldig hvilken kanal, der bærer indholdet frem.

 

Hvor står presse, journalistik og offentlighed efter et par årtier, hvor stort set alle de kendte forudsætninger for medier har ændret sig? En galoperende teknisk udvikling fra skrivemaskine til trådløse bredbåndsforbindelser har fulgtes med politisk liberalisering af ætermedierne, afpolitisering af de trykte medier, ejerkoncentration og en stigende kommercialisering af journalistik og medier med mere og mere uklare grænser til underholdningsindustrien.

 

Historisk set har de nordiske lande har traditionelt haft et højt oplysningsniveau og et højt forbrug af medier. Norge, Sverige og Finland er altid i top fem, når verdens mest avislæsende nationer opgøres. Alle landene har stærke publicistiske traditioner, historiske og stærke public service-stationer på radio/tv-området og relativt kort afstand fra borger til redaktion. Borgerne i de nordiske lande er veluddannede som få, og medierne har været en vigtig del af den demokratiske opbygning og den offentlige samtale.

 

Nu er alle disse traditioner under pres, og pressen skal skuldre sig på plads i en ændret verden. Kan traditionen for kvalitetsmedier med stor udbredelse fastholdes? – eller er det tid til at lægge den i graven og lade folket blive underholdt? Er der en særegen nordisk tradition at bære videre, eller er det en myte, som vi holder af at tage frem i skåltalerne? Hvad er mediernes og journalistikkens samfundsrolle nu og i fremtiden? Gør det noget, at det er Disney, der producerer vores nyheder, og Lego, der står for børne-tv?

 

Udviklingen presser også på det politiske system. Megen lovgivning skal nyskrives og nyfortolkes, inden der er etableret en ny retspraksis for privatlivets fred og ytringsfrihedens grænser i den digitale verden. Med Internets spredning af 0’er og 1-taller på globalt plan bliver ophavsret, national praksis for reklameindhold eller nationale koncessioner og licenser nærmest teoretisk. Og landenes public service-organisationer leverer indhold til hele verden for nationale skattepenge – måske ikke et stort problem i de nordiske lande, men noget, der har givet anledning til panderynker hos bl.a. BBC.

 

Nordisk Journalistcenter har bedt tænksomme og indsigtsfulde mennesker i de nordiske lande om at diskutere og komme med indspil på 12 centrale spørgsmål om det nordiske ståsted, nutidens vigtigste spørgsmål og fremtidens journalistik og journalister. De har bidraget med antologiens første 12 kapitler og derefter diskuteret indholdet i en rundbordsdiskussion, der udgør de sidste tre kapitler i bogen.

 

Målet har ikke været at nå en enighed, men at bringe så mange emner og argumenter som muligt frem til debat. Alligevel er det tankevækkende, hvor langt enigheden rækker mellem bidragyderne om, hvor de store spørgsmål er – ligegyldig om man er fra Finland eller Island, om man er redaktør, iagttager eller tillidsvalgt. At satse på eget indhold, på kvalitet og integritet, på professionalisme og prioritering – det er kerneværdierne, uanset om produktet så publiceres med sværte på papir eller i binære talsystemer.

 

Nordisk Journalistcenter har kunnet udgive dette materiale på grund af en særbevilling fra Nordisk Ministerråds pulje for strategiske kultursatsninger. Det stilles gratis til rådighed for journalister, journalistuddannelser, presseinstitutter og alle andre, der vil indgå i en debat om fremtidens journalistik og nyhedsmedier i Norden.

 

                                               København, foråret 2002

                                               Trine Smistrup

                                               Projektleder, Nordisk Journalistcenter