Masterclass for nordisk fototalent
Udvalgte fotografer med særligt talent får chance for fordybelse på nordisk plan.

Af Anders Lange
Yngre nordiske fotojournalister får for første gang chance for et markant skulderklap, som kan bringe dem videre imod den visuelle elite. I et samarbejde på tværs af de nordiske lande skabes Nordic Master Class for yngre fotografer.”Der er tale om et eksklusivt kursus, som går målrettet efter at gøre de store talenter endnu bedre”, siger Søren Pagter, der til dagligt leder fotograflinien på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han skal stå for det nye initiativ, som i efteråret vil samle særligt talentfulde, nordiske fotografer.
Nordisk Journalistcenter/Update i Århus, Institutt for Journalistikk i Norge og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er initiativtager til det ambitiøse projekt.
Nordic Master Class sigter efter færdiguddannede eller professionelt arbejdende pressefotografer, som inden for de seneste år har ”udvist et særligt talent eller en ekstraordinær entusiasme for sit fag, og som derfor fortjener et ekstra tilbud til at udvikle sig yderligere.”
Kurset er inspireret af de internationale Master Classes ved for eksempel World Press Photo. Det kan ikke søges. I stedet vil initiativtageren, Nordisk Journalistcenter/Update i samarbejde med de nordiske presseorganisationer og fotouddannelser udvælge de 16 talenter, som vælges i hele Norden, til dette pilotprojekt.
I Finland er Johanna Kokkola, det finske pressefotografforbund, ansvarlig. I Sverige har Anna Gullmark og Per Lindström (begge fra den svenske fotojournalistuddannelse) forenet sig med en baggrundsgruppe bestående af fotograf Roger Turesson og Mia Carlsvärd (ordførende i det svenske pressefotografforbund).
Per Anders Rosenkvist, underviser på fotojournalistuddannelse i Oslo, har påtaget sig ansvaret for den norske udvælgelse.
Fotograf og lektor Mads Greve, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, vil sammen med kursusleder Søren Pagter, fotograf Brian Karmark (Fyens Stiftstidende) og Lars Lindskov (Pressefotograforbundet) udvælge de danske deltagere.
NJC og Søren Pagter udvælger i samarbejde med pressekontakter fra de selvstyrende områder i Norden samt på Island de sidste deltagere.
International sparring
Deltagerne får mulighed for at arbejde seriøst med et projekt under supervision fra internationalt anerkendte fotografer og billedredaktører. Kurset er delt op i to seminarer på det norske Institutt for Journalistikk i Frederiksstad i Norge. Det første seminar byder på blandt andet på inspiration og idéudvikling. Det andet drejer sig om opbygning af og feedback på projekterne.Slutprojektet bliver en fotobog og et internet-projekt, som afspejler, hvad nordisk fototalent formår netop nu.
Kursus med faser
Nordic Master Class er opdelt i tre faser: To + tre kursusdage, hvor deltagerne mødes med underviserne på kursuscentret. Hertil indlægges en mellemliggende arbejdsperiode, hvor deltagerne individuelt producerer hver deres historie. Afslutningsvis vil alle projekter blive udgivet som en bog og præsenteret på en nyoprettet hjemmeside.Første kursus (i september 2008) bliver efter planen en tre dages intensiv workshop med portfolio gennemgang, inspirerende undervisning og diskussion af projekterne. Kurset opretter et netværk, hvor deltagerne kan lægge billeder ind, modtage og give kommentarer og blogge under processen. Der vil blive faste deadlines undervejs i processen.
Andet kursus (november 2008) handler om gennemgang af kursusdeltagernes materiale og opbygning af den endelige historie. Udover kursuslederne vil deltagerne møde internationalt anerkendte billedredaktører, som vil kommentere på historierne.
Efter det andet kursus vil sammensættes og udgives en fotobog, en slags status over fotografisk talentudvikling i Norden, som samtidig skal være en praktisk anvisning til fotointeresserede i, hvordan de enkelte fotos er taget. Materialet vil også blive offentliggjort på internettet.
Deltagerprofil
Til dette første kursus vil hvert enkelt land udvælge deltagerne. For første gang prøver NJC i dette pilotprojekt at få erfaringer i, hvordan det kan lade sig gøre at finde de rette 16 nordiske fotojournalister igennem de nordiske presse- og fotograforganisationer.Definitionskriteriet: ”En færdiguddannet eller professionelt arbejdende pressefotograf/fotojournalist, som inden for de seneste år har udvist et særligt talent eller en ekstraordinær entusiasme for sit fag, og som derfor fortjener et ekstra tilbud til at udvikle sig yderligere.
Betaling og honorar
NJC betaler for rejse, ophold og undervisning og står for udgivelsen af den afsluttende fotobog. Kursisterne investerer tid og talent og modtager desuden et antal bøger, når den foreligger.
Kompetente repræsentanter for fotografstanden i Norden vil udpege kandidater til Nordic Master Class. De heldige vil blive kontaktet personligt af projektleder Søren Pagter i løbet af uge 11, 2008. Som tidligere nævnt: Projektet kan ikke søges.
Denne njc-side vil løbende opdateret med nye oplysninger om kurset i takt med, at planlægningen skrider frem.
Yderligere informationer hos:
Søren Pagter, leder af Fotojournalistuddannelsen, Journalisthøjskolen.The Danish School of Media and Journalism, Aarhus, Denmark
+45 89 440 331 (office)
+45 51 20 79 29 (cell)
email: sp@djh.dk eller http://www.djh.dk/blogs/sp
Anders Lange, fagmedarbejder, Nordisk Journalistcenter/Update,
The Danish School of Media and Journalism, Aarhus, Denmark.
+45 89 440 560 (office)
+45 21 46 63 60 (cell)
email: al@update.dk
Kursusledere
Søren Pagter
Leder af fotojournalistuddannelsen, Danmark
E-post:
Kursusinformation
KURSET KAN IKKE SØGES. Deltagerne udpeges nationalt af kompetente repræsentanter for pressefotografernes faglige organisationer. Optagede får besked umiddelbart efter 9. maj.
Tid:22.-24. september samt 24.-26. november 2008
Sted:Institutt for Journalistikk, Frederiksstad, Norge
Deltagere:16
Pris:Rejse og kursus betales af NJC



